fbpx

Konstruktionsingeniør til rådgivning og statiske beregninger søges

Brænder du for dit fag og ønsker at gøre en forskel i spændende byggeprojekter. Har du samtidig stor interesse for at koble dit arbejde med digitale værktøjer og ny teknologi?

Så er det dig vi søger til en ny stilling som konstruktionsingeniør.

Bygkontrol er en virksomhed i rivende udvikling med mange nye spændende opgaver i vente. Derfor ønsker vi at udvide vores kompetencer og ressourcer, og søger en bygningsingeniør til statiske beregninger og øvrige byggetekniske opgaver.

Du bliver en del af en spændende og innovativ virksomhed, som arbejder i krydsfeltet mellem traditionel rådgivning og innovativ rådgivning med fokus på digitalisering og brugen af de nyeste teknologier og software til løsning af komplekse byggetekniske opgaver. Du vil indgå i vores team af bygningskonstruktører og -ingeniører og vil primært skulle varetage udarbejdelse af statiske beregninger og -dokumentation i et dynamisk team, hvor alle har en fælles vision om at arbejde med løsningen i 3D.

Dine primære arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt alt efter de igangværende opgaver. Som eksempler kan nævnes:

  • Udføre projektgranskning og identificere projektets statiske virkemåde.
  • Rådgive både professionelle og private kunder om mulige løsninger.
  • Deltage i tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Udarbejde stabilitetsberegninger og statiske beregninger samt rapportering.
  • Bistå teamet med udførelse af andre byggetekniske opgaver, alt efter dine kompetencer.

 

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet bygningsingeniør med speciale i bærende konstruktioner.
  • Har nogle års erfaring med konstruktionsprojekter fra en rådgivende ingeniørvirksomhed eller tilsvarende.
  • Er certificeret til konstruktionsklasse 2 eller har intentioner om at blive det.
  • Har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til at varetage mange forskelligartede opgaver, hvor løsningen somme tider kræver kreativitet.
  • Har gode kommunikative evner og kan arbejde både selvstændigt og i teams.

 

Du tilbydes

En afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver, og rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en ung virksomhed i udvikling med en uformel omgangstone, hvor ”plejer” dagligt udfordres og hvor digitalisering og ny teknologi er en prioritet. Virksomheden har afdelinger i Svendborg, Odense og Aarhus, og løser opgaver rundt i hele landet. Din daglige gang vil være på vores kontor i Odense. Du vil komme ind i virksomheden på et spændende stadie, hvor du vil blive inddraget i den løbende udvikling af forretningen og få et stort ansvar.

Er du interesseret?

Vi ser frem til at høre fra dig. Spørgsmål til stillingen rettes til Jesper Veber Jeppesen på tlf. +45 4290 1040 eller Jimmi Skovgaard Hansen på tlf. +45 2726 4505. Ansøgninger og CV sendes til info@bygkontrol.dk mærket ”Konstruktionsingeniør”. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Løn forhandles efter dine kvalifikationer. 

Bliv en del af Bygkontrol ApS