fbpx

IKT-rådgivning og -koordinering 

IKT, der står for Informations- og Kommunikationsteknologi, sætter byggeprocessen i system.

Som projekterende virksomhed, hjælper Bygkontrol dig med at facilitere og håndtere IKT og hermed også BIM gennem hele processen. Det sikrer et systematiseret, defineret og beskrevet byggeprojekt, så alle parter i byggeriet er indforståede med, hvad de skal lave, og hvornår de skal lave det. 

For at finde frem til, hvordan projektet styres, formidles og vedligeholdes, skal der være en afklaring over planlægning, koordinering, fordeling af ansvarsområder og kravspecifikationer. Det er et krav, da alle områder skal udarbejdes under de bedste betingelser. 

Bygkontrol indsamler oplysninger om alle krav, specifikationer, materialer, forvaltningsklassifikationer, producenter og levetider m.m. Vi styrer processen og implementerer det indsamlede i projektet. Vi bevarer overblikket, for at facilitere processerne bedst muligt, og vi tager ansvar for alle beslutningerne, der skal tages undervejs.

Som IKT-rådgiver, fungerer Bygkontrol som bindeled mellem ingeniører, bygherre, entreprenører og arkitekter. Vi binder trådene sammen og styrer hele holdet i den samme retning.