Hvad er BIM?
I byggebranchen er der nogle udtryk, som beskriver byggeprocessen fra A-Z og som blot kræver en enkelt forklaring for at give mening for udenforstående.
Selv hvis man er i byggebranchen, kan det være udtryk man ikke er stødt på før, så her er en lille forklaring på de ord, der bruges igennem en byggeproces.
BIM står for Building Information Modelling. Det bruges oftest af arkitekt- og ingeniørvirksomheder, der arbejder med at tegne og beregne på konstruktioner i 3D.
BIM er en metode til at skabe et overblik over design, konstruktion og produktionsstyring på en gang.
Der er altså ikke tale om en 3D-tegning alene, men en fremgangsmåde, hvorpå de informationer, som hver bygningsdel indeholder kan flyttes og analyseres af forskellige IT-programmer, som blandt andet Revit.
På den måde fungerer BIM som en arbejdsmetode, der skaber et bedre flow i produktionen, kommunikationen og analysen af 3D-modeller af byggeprojekter.
Hver bygningsdel, som bliver tegnet op i et 3D tegneprogrammet indeholder de informationer, som bygherre er interesseret i at kende. Det er både pris, materialetype og -mængde, samt tid og omkostninger.
Det er dog de færreste bygherrer der selv sidder og regner på det. Oftest har bygherren sine rådgivere eller arkitekter til at udarbejde den bedst mulige løsning til projektet.
Man kan sige at det svarer til et stort multidimensionelt regneark, hvor alle faktorer er taget med for hver bygningsdel. Dette “regneark” tilpasser sig når en bygningsdel skiftes ud med en anden, og ændrer det på de samlede materialemængder, omkostninger og tidsforbrug.
De mange dimensioner har fået hver sin betegnelse, for at beskrive hvor langt i processen der er tale om.
Ofte tales der om 2D, 3D, 4D, 5D og 6D. Men en ekstra dimension bliver jævnligt tilføjet og har derfor givet BIM i alt 7 dimensioner.
Nedenfor findes en beskrivelse af de forskellige dimensioner på byggeprocessen.
Mange arkitektvirksomheder arbejder stadig i 2D tegninger. Derfor er der en hel del manuelt arbejde i at samle informationer fra 2D tegningerne og koble dem sammen med mængdeudtræk, kollisionskontrol og alle de informationer, som manuelt skal tilføjes for at kunne arbejde med de endelige data.
Vi ser virkeligheden i 3D. Derfor giver det også mest mening at vise konstruktionstegninger i 3D, da vi får en dybde med, som giver os et visuelt billede af projektet.
I 3D er det meget nemmere at se alle konstruktioner og installationer og analysere på om der kan forekomme kollisioner mellem disse. Denne kollisionskontrol er et kvalitetssikringsværktøj, som sørger for at forebygge de fejl, der kan opstå ved at benytte på 2D tegninger, hvor kollisioner er sværere at opdage.
En af de store elementer i et byggeri er tiden. Der er deadlines i alle større byggerier og de mange spillere, som er med i byggeprojektet, arbejder ofte på flere projekter samtidig. Leveringsforsinkelser udgør også en stor rolle i planlægningen. Derfor er tidsplanlægningen en meget vigtig faktor, som kan have indflydelse på mange menneskers hverdag og samtidig også smitte af på økonomien. Økonomien bliver dog beskrevet i afsnittet om 5D BIM.
Da der er så mange parter med i et stort projekt, kræver det et enormt overblik over hvem der gør hvad og hvornår. Man kan nemt miste overblikket selvom det er tegnet ind i flotte tidsplansskemaer og Gantt-diagrammer. Med 4D BIM har man alle de informationer om …..man skal bruge til at lave en 4D simulering af en tidsplan.
4D BIM simuleringen er planen for hvordan byggeriet skal foregå over tid. Det kan på en måde sammenlignes med en stop motion video af en LEGO instruktion, der langsomt bygger sig selv. Det skal selvfølgelig være alle de involverede parter der udfører arbejdet, men udfra modellen og tidsplanen har bygherre nu overblik over hvor langt de enkelte parter er nået og hvem der er flaskehalsen.
Økonomien er en afgørende parameter for et byggeprojekt. I 9 ud af 10 tilfælde skrider projektet både i tid og økonomi. Tiden har nok den største rolle i omkostningerne til projektet, men udskiftning af materialer undervejs eller andre ændringer i projektet kan også spille en vis rolle. En fejl, som skal laves om koster i både tid og materialer. Og fejl er der mange af i løbet af et byggeri.
Der er også fejl i mængdeopgørelser, da mange materialemængder bliver bestilt på en mavefornemmelse. Også selvom tallene i BIM modellen siger noget andet.
Jo mere automatisering der er i projektet, desto færre mandetimer kan man spare. Desuden er der mulighed for at spare en del på materialeforbruget.
Med 3D BIM modellen kan man hurtigt kalkulere og analysere ændringer og derefter opdatere de nye omkostninger og tidsplan.
Som beregner og kalkulatør er det effektivt når man foretager mængdeudtræk til tilbudsberegning i 3D modellen. Så kan man nemlig bedre give et kvalificeret bud på hvilke mængder der er behov for og hvornår de skal leveres.
Når et projekt står færdig og er taget i brug, så stopper arbejdet på selve byggeriet, men arbejdet med bygningen stopper aldrig. En bygning skal altid driftes og vedligeholdes og derfor er dette punkt essentielt for den videre drift af bygningen.
Ved en afleveringsforretning og en afslutning af et byggeprojekt leveres en en 6D model, som indeholder data og information på de enkelte bygningsområder, der er relevant for driften af disse. Med alle disse informationer kan bygherre også let beregne hvor store arealer der skal gøres rene og hermed sende dette i udbud, hvis der er tale om et offentligt byggeri.
Med alle de mange manualer og informationer over alle bygningsdele, samt beskrivelser af hvordan de skal vedligeholdes, får bygherre let ved at foretage udskiftninger af slidte bygningsdele.
Det sidste element i byggeprocessen er bæredygtighed. Den tid vi lever i, har stor fokus på bæredygtighed og klimaforandringer, som påvirker vores byggeri på klimaskærmen.
Byggerier nu til dag skal derfor tænkes i at benytte de mest klimavenlige materialer, som har den mindste belastning på miljøet, men samtidig er stærkt nok til at modstå naturens kræfter.
Send os en besked, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på BIM modellering
